Oplev multitalentet fra Sverige, Carl-Einar Häckner, når han for første gang gæster Danmark med sit soloshow ’Big in Sweden’.
I ’Big in Sweden’ ryster Carl-Einar Häckner stjernestøv ud af sit uendelige trylletæppe og laver kunster, så publikum ikke tror sine egne øjne og ører – hvis de da kan se og høre for bare grin.
Den svenske komiker har for længst opnået stjernestatus i hjemlandet, hvor han bl.a. hvert år i hele juli måned gennem de seneste ti år har underholdt i forlystelsesparken Liseberg i Gøteborg. Senest har Carl-Einar Häckner med stor succes optrådt i Adelaide og Melbourne, og nu kommer han for første gang til Danmark med sit soloshow.
Jens Folmer Jepsen, Århus Festuges direktør, udtaler:
- Under sidste års Festuge kunne man opleve norske Captain Frodo anvende ketsjere på en hidtil uset og langt ude måde. Jeg troede egentlig, det var umuligt at finde nogle, der kunne matche vanviddet – det vil sige, indtil jeg mødte Carl-Einar Häckner. Et helt andet indhold, men samme glade anarkistiske vanvid.
Pressen skrev bl.a.:
”I loved the loony Swede, all manic apologetic laughs and dove-like hand gestures, he lays you in the aisles.”The Independent (UK)
“The real hit... a brilliantly silly Ikea Tommy Cooper.”Evening Standard (UK)
Carl-Einar Häckner kan også opleves i Spejlteltets Internationale Natcabaret La Clique og sammen med Søren Østergaard og Captain Frodo i ’Verdens sjoveste naboer’.
Læs anmeldelse fra The Age her.
Fakta:
Archauz
30. aug.-1. sept. kl. 19-20
Pris kr. 135 ekskl. gebyr
Billetsalg fra 1. aug. via billetten.dk og pr. tlf. 70 20 20 96
Info: aarhusfestuge.dk
Arr. Århus Festuge