Musik

FO-Aarhus præsenterer: "Vi lytter til: Kashmir - Zitilites" - et albumforedrag med Bjørn Zäll

Kom med til en aften i musikkens tegn, når vi dykker ned i Kashmirs gennembrudsalbum "Zitilites" fra 2003 – et af de mest stemningsfulde og elskede værker i nyere dansk rockhistorie. Musikformidler og podcastvært Bjørn Zäll tager dig med bag om albummet, kunstneren og tiden, det opstod i.

Vi Lytter Til… er en foredragsoplevelse for både ører og nysgerrighed. Her handler det ikke kun om facts og anekdoter – det handler om fordybelse og fælles lytning. Efter en introduktion til Kashmir, deres musikalske udvikling og de fortællinger, der gemmer sig i Zitilites, læner vi os tilbage og hører hele albummet sammen – fra første tone til sidste ekko.

Med sange som Rocket Brothers og Surfing the Warm Industry rammer Zitilites en nerve af længsel, håb og storladen melankoli. Det er albummet, hvor Kashmir fandt sit særkende: Inderligt, atmosfærisk og kompromisløst.

Bjørn Zäll er kendt for sin passionerede og nærværende formidling. Han er vært på musikpodcasten Indbegrebet Af og en erfaren foredragsholder, der gennem årene har optrådt på biblioteker, efterskoler og aftenskoler over hele landet. Til Festugen skaber han et rum for fordybelse, fællesskab og kærlighed til musikken.

Arrangementet foregår i Kuplen i Byparken og der er gratis entré.

Arrangementet er en del af