
Talk
Fremtidens byggeri : Masterclass i genbrug af bærende konstruktioner
Størstedelen af landets kommuner ønsker at arbejde mere med cirkularitet i byggeriet, men hvorfor rykker denne dagsorden ikke hurtigere end den gør?
Et af hovedproblematikkerne ligger i manglende viden, både når det gælder processer og viden om vores eksisterende bygninger. Heldigvis er ressourcekortlægninger blevet lovpligtige for bygninger der skal rives ned, så vi kan få en bedre forståelse for de materialer vi har i vores bygninger. Men hvordan kan vi genbruge den tungeste og mest CO2 intense del af bygningen - den bærende konstruktion?
Lendager, DTU og Arkitektskolen Aarhus - nogle af aktørerne bag forskningsprojektet Structural Reuse - inviterer til Master Class i genbrug af bærende konstruktioner sammen med Transition. Transition fortæller om barrierer og muligheder for cirkulær omstilling af byggeriet med fokus på kommunernes rolle og potentiale. Herefter dykker vi ned i ressourcekortlægninger, som et vigtigt strategisk redskab til at sikre at vi kan genbruge vores ressourcer. Vi tager afsæt i selveste Domen, som danner rammen for dagen, med en ressourcescreening af hvilke ressourcer der er tilgængelige i bygningen til genbrug.
Derefter kaster vi os over at teste Domens bærende konstruktion fra overfladen, for at undersøge om vi kan genbruge konstruktionen en gang mere. Domen i sig selv er et pragteksemplar der er designet for adskillelse, men hvordan designer vi fremtidens bygninger af de materialer der står i vores bygninger i dag, som er opført uden tanker om at de skulle kunne genbruges? Alt dette er vigtige led i hvordan vi kan genbruge flere bærende konstruktioner i fremtiden, og vi ser frem til at give et bud på netop dette med Domen som eksempel.
Master Class ledet af Karoline Fogh Gustaffson, Lendager
Samtykke til cookies
YouTube bruger Marketing Cookies...
Lokation
Bylivshuset Domen
Inge Lehmanns Gade 22
8000, Aarhus C
Info
Talk
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Lendager
Tider
Arrangør
Bylivshuset Domen - arrangeret af Jonatan Eyrdalh Marcussen, støttet af Lendager X Transition X DTU X Arkitektskolen Aarhus