Scene

Gadefest: Moseheksens åbningscermoni

Kom og vær med, når vi skyder Aarhus Festuge 2025 i gang med en fortryllende åbningsceremoni midt i byen – en sanselig og ceremoniel performance skabt og udført af den momsregistrerede moseheks, forfatter og proletar, Katrine Zacho Bregner.

Program (ca. tider – forløbet er levende og rituelt, hekse følger jo flydet):

12.30 – Velkomst og ceremoniens åbning

MoseHeksen byder velkommen og åbner et poetisk og æstetisk rum, hvor publikum inviteres med ind i en alternativ og magisk måde at markere festugens begyndelse på.

12.45 – Tarot for Festugen

Heksen kaster kortene og lægger et særligt tarotoplæg for festugen: Hvad bringer den? Hvilket aftryk vil den sætte i os og i byen?

13.15 – Kakaoceremoni

Smag på MoseHeksens ceremonielle kakao – 100 % ren kvalitetskakao fra Seleno Health. Du inviteres ind i kakaoens rituelle rum og får et øjeblik til fordybelse, nydelse og jordforbindelse.

13.45 – Ønsker og urtemagi

Under månens energier (månen står i Skytten i første kvartal) arbejdes der med urter, intention og ønskemagi. Et poetisk og deltagende ritual, hvor du kan tænde op under dine største ønsker

14.30 – Afslutning og åben bod

Ceremonien afrundes, og du inviteres til at besøge MoseHeksens rullende magibod, hvor du kan gå på opdagelse i:

Magiske remedier, Ceremoniel kakao til hjemmebrug, unikke tarotkort og mulighed for en hurtig kortlæsning.

Hele ceremonien er åben og gratis – og alle er velkomne!

Er du nysgerrig – men lidt skeptisk? Så kom alligevel og oplev det med dine egne øjne. Magien begynder på Klostertorv kl. 12.30.

Aarhus Volume afholder Gadefest på Klostertorvet - 10 dage fyldt med musik, samtaler og kreative vibes under Festugen, hver dag fra kl. 12 til midnat (og ofte længere).

Hvornår: Fredag d. 29. august - søndag d. 7. september

Hvor: Klostertorvet, 8000 Aarhus

Pris: GRATIS

Arrangementet er en del af