
Gary Snider har i de sidste otte år begejstret Leonard Cohen fans med sine personlige og autentiske fortolkninger af Cohens fantastiske sange.
Gary reciterer udpluk af teksterne, og krydrer musikken med forklaring om sangene og deres baggrund. Igen og igen fortæller publikum, at man inspireres til at lytte mere intenst til de poetiske og til tider komplekse tekster. Gary og Leonard har mange ting til fælles. Begge er de født i Canada i jødiske familier med musikalske mødre. Leonard bosatte sig i mange år i Grækenland og USA. For Gary blev Danmark lykkens land! Det hele startede med en flirt! Gary kastede sig lidt impulsivt ud i at fortolke et par af Cohens sange, men han blev fanget ind og det udviklede sig hurtigt. Nu er det blevet til Leonard Cohen Affair!
Når Gary indtager scenen, er det med glimt i øjet og en befriende humor. Det giver lethed i forhold til de ofte tungsindige sange, som dog også tit rummer et lysglimt. Som Cohen skriver i sangen ’Anthem’: There is a crack in everything, that’s how the light gets in! Man fornemmer straks Garys dybe respekt for mesteren og hans kærlighed til både manden og musikken stråler ud over scenekanten.
Lokation
Folkestedet
Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C
8000, Aarhus C
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Kr.: Kr. 75,00
Kan købes online og ved indgangen