
Scene
Gud har ingen alder
Onsdag d. 3. september kl. 19 slår Aarhus Bykirke og Teater Katapult dørene op for vores fælles festugearrangement for anden gang i træk!
Vi bruger som sædvanligt Festugens eget tema til aftenen: ’Ingen alder’.
Denne gang, byder vi på koncert med ’Alt det der drukner’, efterfulgt af Teater Katapults ’WRITE FASTER’ koncept.
Om WRITE FASTER: Publikum får lov at hjælpe dramaturger og skuespillere med replikker og sjove benspænd til et teaterstykke, der skrives mens det opføres – og hver scene skal gå hurtigere! De dygtige teaterfolk har brug for alt den hjælp, og alle de benspænd, de kan få!
Om bandet: "Alt det der drukner" er en indie-pop duo bestående af David Skarsholm og Peter Højlund. Teksterne handler om at være et flakkende og famlende nutidsmenneske i en tilværelse spændt ud mellem himmel og jord. Pakket ind i fængende popmelodier, skildrer duoen eksistentielle erfaringer om håbet, døden, troen og alt det andet, der så let drukner i hverdagslivets spektakel.
Praktisk information: Dørene åbner klokken 18:30.
Entré koster gratis!
Kaffe, sodavand og snacks kan købes for en slik.
Vi håber at se så mange, vi kan få plads til i Aarhus Bykirke, til en festlig aften!
Lokation
Aarhus Bykirke
Brammersgade 4
8000, Aarhus C
Info
Scene
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis