Underholdning

Historier og suppe i det fri

Fortælleduoen "Kyllingen & Kællingen" inviterer til suppe over bål og gode historier for unge og voksne ganske gratis. Tag varmt tøj på og find bålhytten i Risskov i festugen. I bålhytten kan du høre fire historier fortalt af Neel Holm og Inger Lodberg (alias Kyllingen og Kællingen) samt deres fortælle-venner Theodor Kirkegaard og Birgitte Malmros. Historierne og varm suppe serveres i bålhytten i Risskov, og det er først til mølle. "Mind the gap!" Den korteste afstand mellem mennesket og sandheden er en god historie, fortalte en klog mand engang - og 60 år er ingen alder og gode historier bliver heller aldrig for gamle. Så kom og hør til og hør med i festugen.