
Sæt tænderne i Danmarks bedste hotdogs!
Velkommen til Danmarks vildeste opvisning af gastronomisk kreativitet! 14 af landets mest iderige restauranter kæmper om at servere den bedste nyfortolkning af nationalklassikeren for et stjernespækket dommerpanel med nogle af landets skarpeste kokke, slagtermestre, madanmeldere og pølse-entusiaster.
Umut Sakarya er tilbage som konferencier til Hotdog DM 2025! Vi gentager succesen fra sidste år, når Umut igen guider dig gennem årets største madfest.
Sådan får du fingre i Danmarks bedste hotdogs
Sørg for at have billet til Food Festival 2025 i Aarhus søndag den 7. september!
Under konkurrencen kan hotdogs KUN betales med hotdog-billetter.
Hotdog-billetter bestiller du online på foodfestival.dk eller køber direkte på festivalpladsen ved ”Iværksætteriet”.
75 kr. = 1 hotdog-billet = 1 hotdog.
Årets velgørende formål: Skolegang og mad til børn i nød.
Mange syriske børn vokser op i flygtningelejre uden adgang til skole, mad eller tryghed. Derfor går hele salget fra Hotdog DM i år til organisationen 5 Skoler, som driver 16 skoler tæt på grænsen til Syrien. Her får børnene undervisning, omsorg og et dagligt måltid – fordi ingen børn bør vokse op uden en barndom.
Hele omsætningen fra salg af hotdogs ved Hotdog DM går til dette arbejde.
Om Hotdog DM
Hotdog DM er din genvej til at nyde gastronomi på højt niveau og få indblik i de principper og overvejelser, der ligger bag, når landets mest kreative kokke komponerer en ny ret.
Vi hylder den gode smag med et brag af en fest, og håber publikum går hjem med lyst til at opleve mere af det gastronomiske Danmark og mod på selv at give hotdoggen og andre hverdagsklassikere et kreativt twist.
Lokation
Tangkrogen
Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2
8000, Aarhus C
Info
Gastro
Egnet for kørestolsbrugere
Entrebillet til Food Festival: Kr. 110,00
Entrebillet for studerende samt pensionister (65+ og førtidspensionister): Kr. 80,00
Hotdog kupon: Kr. 75,00
Kan købes online og ved indgangen
Foto: Alec Andreev