
Talk
HVORDAN SKABER VI STØRRE OG VILDERE NATUR? - En samtale om fremtidens danske landskab (runde 2)
Paneldeltagere: Martin Thim (Northside Festival Bæredygtigshedsansvarlig), Peter Søgaard (biolog), Poul Erik Lauridsen (direktør Klimaskovfonden).
I fremtidens Danmark kommer naturen til at fylde mere – meget mere. Den grønne trepart skal udtage store områder med landbrugsjord og udlægge dem til natur, og landskabet vil de kommende år forandre sig radikalt! Vi kommer til at se store sammenhængende naturområder skyde op overalt i landet. Samtidig med at havet vil genopstå fra de døde og at vi gør noget godt for klimaet. Det er i hvert fald håbet med den grønne trepart.
Allerede nu kan vi se forandringer i Århus. Syd for byen er et stort nyt naturområde på vej, hvor der tidligere lå marker, der etableres engsøer og rejses skov i byens udkant. Men hvad er det for en natur vi kan få og hvor vildt kan det egentlige blive? Er en plantet skov lige så god for naturen som en selvgroet skov? Og hvordan forandrer det vores syn på naturen, når den får mere plads? Det og meget mere skal vi tale om i denne samtale om fremtidens danske landskab.
Lokation
Bylivshuset Domen
Inge Lehmanns Gade 22
8000, Aarhus C
Info
Talk
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Tider
Arrangør
Bylivshuset Domen - arrangeret af Jonatan Eyrdalh Marcussen, støttet af DN Aarhus og Tænkentanken VILD