Bevægelse

Internationale & danskere: Morgendans med Mening

Start dagen med energi, smil og nye forbindelser!

Rotary inviterer hele Aarhus til et festligt energiboost i anledning af Festugens 60 års jubilæum. Tirsdag morgen kl. 7.30–9.00 forvandles DanseParaplyens telt i Byparken til et levende og inkluderende dansegulv, hvor vi på 90 minutter rejser gennem syv årtiers musik – fra 60’ernes twist til nutidens TikTok-tempo.

Denne morgen bringer vi aarhusianere og byens internationale borgere sammen. Vi skaber et frirum, hvor du kan møde nye mennesker, dele et smil og mærke glæden ved at være en del af et fællesskab – uanset alder, baggrund eller dansetrin.

Vi fejrer dansen som et universelt sprog, der styrker forbindelser på tværs af kulturer og bygger bro mellem mennesker. Samtidig sætter vi fokus på mental trivsel. Rotary er et globalt netværk af mennesker fra alle brancher, der arbejder for at gøre verden bedre – gennem projekter, der styrker fællesskab, sundhed, uddannelse og fred.

Vi samarbejder med Headspace for at skabe åbenhed om mental sundhed, samt hjælp og støtte til børn, unge og deres familier.

Derfor kalder vi det Morgendans med Mening. Hjælp os med at sætte gode ting i bevægelse!

Lige meget hvem du er. Lige meget hvor du er. Så velkommen her.

#RotaryWakesYouUpBeforeYouGoGo

Din entusiastiske danseinstruktør hedder Josefine Piil - glæd dig til høj energi, smil og kvalificeret guidning gennem syv årtiers dans og musik.

Josefine elsker at få alle til at bevæge sig – uanset alder, baggrund eller erfaring. Til daglig er hun Kaospilot og efterskolelærer i dans og gymnastik, og hun er ekspert i at skabe energi, grin og fællesskab.

Hun lover høj musik, løse hæmninger og masser af gode vibes. Kom som du er – og gå hjem med et smil, lidt sved på panden og måske et par nye moves.

Arrangementet er en del af