Litteratur

Kærlighedsbreve til Fremtiden

Forestil dig, at fremtiden er en person. En, du holder af. En, du glæder dig til at møde. Hvad ville du sige, hvis du kunne sende dem et kærlighedsbrev?

I denne workshop, der bliver faciliteret af Generation Hope, inviteres du til at skrive et kærligt brev til fremtiden. Det kan være fremtiden om 100 år, 15 år eller allerede i morgen. Måske skriver du til dit fremtidige jeg, til dine børnebørn, til fremtidens samfund eller til hele kloden.

Øvelsen handler om at skabe en kærlig relation til det, der venter os. Samtidig sætter den gang i refleksioner over, hvordan vi hver især kan tage ansvar og bidrage til en fremtid, vi har lyst til at være en del af.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at skrive på, når du skriver fra hjertet. Måske er der noget, du gerne vil fortælle fremtiden. Noget, du håber. Noget, du frygter. Noget, du glæder dig til. Det vigtigste er, at du skriver med kærlighed.

Kom og vær med til at skrive fremtiden frem – med ord, håb og hjerte.

Arrangementet er en del af UngeLiv præsenteret af Frontløberne med støtte fra Gl. Skanderborg Fonden

Arrangementet er en del af