Børn

Klovnen der bare ikke var særlig sjov

Køb billet

Baseret på Kim Fupz Aakesons fantastiske børnebog

Klovnen Dummy er ikke særlig sjov, og der er næsten ingen, som griner ad ham, når han udfører sine numre. Men når han går i manegen, sker der noget ganske forunderligt. For publikum bliver eftertænksomme og reflekterer over vigtige ting: Nogen kommer i tanke om én, de savner; andre om noget, de gerne vil sige til- eller dele med nogen. Men der er ikke mange, som ler,

”Nej! Nej! Nej! Det skal være sjovere,” råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Dummys nummer lidt op! Nu vælter han og falder ned – og der er ganske rigtigt nogen, som ler. Men ikke ret mange og ikke særlig højt. Så Dummy bliver fyret. Til cirkusdirektørens store overraskelse bliver publikum dog højlydt utilfredse! For hvad er et cirkus uden en klovn?

Med humor følger vi Dummys rørende forsøg på at få latterbarometeret i top. Men måske kan succes måles i andet end bare grin – selv når man er en klovn?

For alle fra 6 år og op.

 

“Teater Refleksion og De Røde Heste har sammen begået en lille teaterperle. En scenekunstnerisk godbid, hvor man på maksimal skøn vis mærker, at en cirkusklovns sande ærinde ikke er at få flest publikummer til at grine mest muligt.” – Teateravisen

“…en fin, musikalsk forestilling…., som både medfører latter og stof til eftertanke.” – Iscene

 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, AP Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøttemidler.