Musik

Kultur der Dur - Årets handicaparrangement i Aarhus Festuge

Musikalsk festdag i Byparken

Aarhus Festuge, Musik & Medieværkstedet og FO-Aarhus inviterer til årets handicaparrangement i Festugen – KULTUR DER DUR – en dag fyldt med fællesskab, glæde og masser af musik, hvor vi fejrer mangfoldigheden og sætter spot på musikalske talenter med og uden handicap.

For tredje år i træk fylder vi Byparken med liv og lyd, når en række brugerbands går på scenen og viser, hvad der sker, når passion og talent får lov at stråle. Det er ægte udtryk, stærke øjeblikke og musikalsk nærvær – og en påmindelse om, at alle kan noget, når de får plads til det.

Om eftermiddagen kulminerer dagen med et brag, når THE MUMES & FRIENDS indtager scenen med en perlerække af hits, der løfter stemningen og sender festen direkte ind i Festugen.

KULTUR DER DUR er for alle – uanset om du lever med et fysisk og/eller psykisk handicap eller ej. Kom som du er, og vær en del af en dag med værdighed, varme og musikalsk begejstring i centrum.

Tirsdag 2. september på Hvælvingen i Byparken

Kl. 10.00–14.00: Brugerbands (line-up annonceres)

Kl. 16.30–17.30: THE MUMES & FRIENDS

Så tag venner, kolleger, familie eller din støtte med under armen – og kom og vær med til en dag, hvor musikken samler os, og forskellighed bliver en styrke.

KULTUR DER DUR er ikke bare en koncert – det er en fest med plads til alle. Vi glæder os til at se dig i Byparken!

Arrangementet er en del af