Musik

Live jazz og yakitorigrill - Camilla Dayyani/Morten Haugshøj Jazzduo

Jazzsangerinden Camilla Dayyani synger med en inderlighed og varme, der altid indfanger historien i sangene.

Med sin melodiske sans giver hun teksterne nyt liv, og i duosamspillet med guitaristen Morten Haugshøj understreges stemningerne i musikken.

Det amerikanske jazzrepertoire står deres hjerter nær. De smukke gamle melodier med de enkle, men livskloge tekster bliver ved med at inspirere verden over. På deres repertoire af smukke og velswingende evergreens kan blandt andet findes Billie Hollidays God Bless the Child, Gershwins Summertime og Erroll Garners Misty. Duoen glæder sig til denne koncert, som vil være en fortsættelse af mange års samarbejde. 

Læn dig tilbage og nyd en lun omgang sensommerjazz, mens Shima tænder op i yakitorien og serverer grillede lækkerier til. Det almindelige menukort er sat på pause til fordel for en yakitori-grillplatte med råvarer fra Clausens Fiskehandel, Sommergrønt og Slagter-Riget. 

Det praktiske

- Det er gratis at nyde musikken

- Grillen tændes kl. 17.30 - Se menuen på hjemmesiden

- Musikken starter kl. 18.00

- Reserver bord via Shimas hjemmeside