Musik

Live jazz og yakitorigrill - Slipsager & Uttrup

Bjarne Slipsager & Mikkel Uttrup skaber stemningsfuld, instrumentalmusik med saxofon og guitar i tæt samspil.

Poetisk, tilbagelænet og levende – musik med plads til både groove og improvisation. Sammen leverer de nærværende oplevelser til lyttere, der værdsætter ro, opfindsomhed og musikalitet.

Læn dig tilbage og nyd en lun omgang sensommerjazz, mens Shima tænder op i yakitorien og serverer grillede lækkerier til. Det almindelige menukort er sat på pause til fordel for en yakitori-grillplatte med råvarer fra Clausens Fiskehandel, Sommergrønt og Slagter-Riget. 

Det praktiske

- Det er gratis at nyde musikken

- Grillen tændes kl. 17.30 - Se menuen på hjemmesiden

- Musikken starter kl. 18.00

- Reserver bord via Shimas hjemmeside