Underholdning

Mig & Ølsnedkeren præsenterer: Musikbanko

Nu blander vi kortene – eller rettere sagt bankopladerne – og inviterer til en helt ny form for fælleslytning og leg.

Musikbanko er klassisk banko med en twist: Glem alt om to tynde drenge, to svaner, den frække og Gamle Ole. I stedet skal der graves dybt i den musikalske hukommelse. Vi kommer til at spille korte uddrag af sange fra et bredt spektrum af musikalske genrer, temaer og meget andet, og jeres opgave er at lytte, genkende og selvfølgelig råbe banko.

Der er ingen krav om musikalsk ekspertise, men det skader selvfølgelig ikke at have brugt lidt for meget tid på at lave playlister til fester, høre radio eller kende til diverse filmsoundtracks. Her belønnes både bredde og smalle nichekendskaber – og måske også bare lidt godt gammeldags bankoheld.

Pladerne købes i baren på aftenen: 1 for 20 kr, 3 for 50 kr. Arrangementet starter klokken 20, men kom i god tid for at sikre jer øl til bordet og en god plads.

Vi ses onsdag den 3. september klokken 20 på Mig & Ølsnedkeren, Mejlgade 12.