Musik

Mig & Ølsnedkeren præsenterer: TELUS

TELUS er et aarhusiansk band, der har markeret sig på den danske indie-rockscene med rå energi, poetisk nerve og en lyd, der balancerer mellem mørk intensitet og drømmende stemninger. De fanger tidsånden med et udtryk, der både trækker på 80’ernes post-punk og nutidige tendenser. Live optræder de med intens nærvær og kant.

Bandet har varmet op for navne som Patina, Søn, jung og KALASET. I september 2023 spillede bandet med stor succes en udsolgt releasekoncert på spillestedet 1000Fryd for deres debut-EP. Med optrædener på SPOT Festival i 2024 og meget, meget andet, markerer TELUS sig som en stærk kandidat til at bringe post-punken tilbage i A-rotationen (Bands of Tomorrow).

Vi glæder os til at præsentere TELUS i en mere intim, akustisk setting torsdag den 4. september klokken 20. Koncerten foregår på Mig & Ølsnedkeren, Mejlgade 12.