
Talk
Mød arkitekten og hør om tankerne bag Domen på Pier 2, Aarhus Havn
I december 2015 blev det besluttet, at en tredje Dome of Visions skal opføres på Aarhus Havn i 2016. Domen vil blive stående indtil udgangen af 2017 i forbindelse med, at Aarhus i dette år var Europæisk Kulturby. Domen er et samarbejde mellem organisationen Dome of Visions, Atelier Kristoffer Tejlgaard, NCC og Aarhus Kommune.
Domen er nummer 3 af en eksperimentrække og er tegnet og bygget til at være flytbar efter 2 års opstilling, men har nu stået på Aarhus havn i 9 år. De første to eksperimentbyggerier er skilt ad og flyttet adskillige gange, hvoraf Dome of Visions 1 nu står permanent opstillet efter være opført på 4 forskellige placeringer.
Genanvendelige elementer / genbrug / formgivet til genopførsel
- Fundering er skruefundamenter der kan skrues op og genanvendes.
- Bundrem er I limtræ, samlet med bolte over stålbeslag og kan adskilles og flyttes.
- Sokkel er fortsættelse af facade ned i jord for rottesikring.
- Facade er boltet sammen i overlap og uden brug af klæbende fuger.
Der er returaftale med producenten da materialet er uforurenet og kan smeltes om til nye transparente ark.
- Trækonstruktionen er lavet af limtræ (LVL) og samlet over stålknudepunkter. Hver bjælke kan afmonteres og udskiftes enkelthvis hvis nødvendigt.
- Huset indeni er bygget af så store CLT elementer som muligt, samlet med skruer og kan adskilles og genopstilles.
- Huset er isoleret udvendigt med træfiberisolering og beklædt med genbrugstræ i afmonterbare moduler.
- Huset og terassen står på genbrugsfliser direkte på jord, da der ikke er frost i drivhuset.
- “Termoruder” i huset er lavet i ren svejset akryl uden fuger eller lim, og kan som facaden smeltes om uden materialeforringelse.
- Terrasser er i thermoask og genbrugsasfalt.
- Døre i drivhuset er lavet af så ukurant træ som muligt, som undersøgelse af hvor korte stumper, almindeligvis affaldstræ, der kan anvendes i rammer og karme.
Talk af arkitekt Kristoffer Tejlgaard, Atelier Kristoffer Tejlgaard
Lokation
Bylivshuset Domen
Inge Lehmanns Gade 22
8000, Aarhus C
Info
Talk
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Gert Medom
Tider
Arrangør
Bylivshuset Domen - arrangeret af Jonatan Eyrdalh Marcussen, støttet af ATELIER KRISTOFFER TEJLGAARD