Bevægelse

Mor i form motion

DGI Huset Aarhus afholder åben gratis træning for mødre på barsel eller med små børn. Du er velkommen til at tage din baby med, og du må tage barnevognen med i alle rum. Vores efterfødselstræning tager højde for kroppens udfordringer efter en fødsel. Særligt mave, ryg og underkroppen er i fokus, herunder bækkenbund og dyb coremuskulatur. Vi anbefaler, du tidligst deltager efter dit 8 ugers lægetjek.

Medbring indendørssko og lidt underholdning til baby.

Vi glæder os til at se dig og din baby til en sjov og effektiv træning.