Online session: Doughnut-modellen: En ny økonomisk tænkning

Det økonomiske tankegods, vi har arvet fra det 20. århundrede og har bygget forretningsmodeller og politiske ideologier på, har haft ét enkelt mål: vækst.

Men kloden sveder, skovene brænder, havene stiger, folk flygter og sulter, og uligheden er stor.

Flere ’konventionelle økonomer’ betegner dette pres som såkaldte eksternaliteter og har ekskluderet spørgsmål om miljø, forurening og ulighed som noget, der ligger uden for økonomiens genstandsfelt.

Vores økonomiske tænkning skal kunne rumme verdens til tider besværlige kompleksitet. Hvad nu hvis vi begynder helt forfra?

Ordet ’økonomi’ har flere tusinde år gamle rødder, nemlig i de to græske ord oikos og nomos, der tilsammen betyder kunsten at forvalte en husholdning.

Økologi betyder læren om naturens husholdning – forholdene mellem livet og dets omgivelser.

For 250 år siden udvidede Adam Smith økonomi til at omfatte forvaltningen af hele nationens velstand.

I løbet af de sidste 50 år er menneskets aktiviteter accelereret så voldsomt, at de optager næsten hele Jorden. I det 21. århundrede er hele Jorden altså den husholdning, vi må lære kunsten at forvalte.

Til det må vi have helt nye økonomiske mål og midler. Doughnut-modellen er et godt bud.

Hvad er doughnut-­økonomi?

Den britiske økonom Kate Raworth fik ideen til doughnut-modellen, da hun i 2012 deltog i en konference om globale miljøproblemer, hvor forskere fra Stockholm Resilience Center fremlagde ni planetære grænser, som det er risikabelt for os at overskride.

Kate Raworth syntes dog, der manglede noget. Hun tænkte:

”Nu kender vi planetens ydre grænser, og det er selvindlysende, at vi skal respektere dem. Men det siger os jo ikke noget om, hvilken verden vi gerne vil skabe.”

Inde i den store ring, ’det miljømæssige loft’, tegnede hun derfor en mindre ring, som hun gav overskriften ’det sociale fundament’.

Sådan opstod modellen, der tilfældigvis ligner en doughnut. Jeg kalder den redningskransen. - Jacob Rask