
Talk
Online session om udviklingsprocessen bag TRÆ v/ Anders Lendager
Anders Lendager er kreativ direktør og grundlægger af Lendager, en af de mest toneangivende virksomheder inden for bæredygtighed i byggebranchen. Han er en unik profil, da der findes få som ham i den danske byggebranche, der har kæmpet for bæredygtigheden – selv før det rigtig blev moderne. Hans entreprenante tilgang til at ville ændre verden til noget bedre, gør ham til en eftertragtet foredragsholder, underviser og paneldeltager inden for transformation, genbrug af byggematerialer, innovation og cirkularitet.
I sit oplæg vil Anders tage os på en inspirerende rejse gennem udviklingsprocessen bag TRÆ, hvor Lendager udforskede, hvordan man kunne arbejde med træ som materiale i konstruktionen af et højhusbyggeri. Han vil dykke ned i brugen af genbrugsmaterialer, biogene materialer samt banebrydende materialeinnovationer, herunder genbrug af vindmøllevinger og aluminiumsplader fra nedrivningsklare bygninger. Derudover vil han fortælle om alt det andet, byggeriet også har ført med sig i form af et særlig attraktivt kontorhus og skalerbare løsninger, der kan gavne hele byggebranchen og skubbe til grænserne for, hvordan vi kan, og bør, bygge mere bæredygtigt i dag.
Lokation
Bylivshuset Domen
Inge Lehmanns Gade 22
8000, Aarhus C
Info
Talk
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Lendager + Building Green
Tider
Arrangør
Bylivshuset Domen - arrangeret af Jonatan Eyrdalh Marcussen, støttet af Lendager