Underholdning

Quiz med Bellis Besties

Så er det quiztid sammen med Bellis Besties! Vær med til en quiz, der ikke kun udfordrer din viden, men som måske også inspirerer til nye oplevelser.

Quiz med Bellis Besties byder på en sjov men også lærerig quiz til Krop og Kærlighed. Præmieposen er fyldt med lækre sager, så der er ingen undskyldning!

Hiv fat i kollegiegangen, studievennerne eller madklubben - eller kom alene og mød nye mennesker.

Om Bellis Besties

Bellis Besties er et frivilligfællesskab for unge mellem 18-35+ år. Vi er en del af familien hos Kulturbodega Bellis, og her mødes vi om at skabe kreative og kulturelle events og workshops! Hos os er der både rum for grin, vildskab, sårbarhed og nørkleri! Sammen gør vi hverdagen lidt mere magisk – og verden lidt blødere!

Bellis Besties på Krop og Kærlighed

Bellis Besties stiller op med et farverigt program til Krop og Kærlighed. Her bliver du inviteret ind i deres særlige univers, som byder på alt fra at male på tekstil, lave perlesmykker og broderi til at svede til techno-yoga eller slippe følelserne løs til Brok & Gråd med Sofie Riise Nors.