Musik

Rock & Lyrik

Rock og Lyrik i Festugen

En mangfoldig og hyggelig baggårdsfestival i hjertet af Aarhus

Fede rytmer, poesi, dejlig mad og skønne mennesker er nogle af ingredienser, som du kan støde på, når der igen i år afholdes ”Rock og Lyrik” under de grønne parasoller i Gårdhaven i Nørre Alle 31, tirsdag d. 2 og onsdag d. 3. september fra kl. 12.00 – kl. 18.00.

Arrangementet er åbent for alle – så tag gerne din nabo, kæreste, veninde/ven, forældre eller børn under armen til en hyggelig stund i vores dejlige baggård, hvor der er dækket op med blomster på bordene og en god atmosfære.

Der er sat et alsidigt program sammen, sådan at der er en skøn blanding af rock, korsang, blues, digte, frugtshow osv.

Der vil være mulighed for at købe: Dagens (grill)ret, lækre kager, kaffe/te og sodavand igennem hele dagen.

Bag arrangementet står Kultur- og kontaktsted Kragelund, og Rehabiliteringsforløb i samarbejde med frivillige.

Vi glæder os til at se jer.