Gastro

Spiritus smagning og Quiz

Køb billet

Introduktion til spiritus & quiz

Hvad er forskellen egentlig på øl, vin og spiritus? Hvorfor er whisky brun, når gin er klar? Og hvad vil det sige at destillere? Kom til spiritussmagning og lær mere om hvad de stærke dråber egentlig er for noget.

Denne aften inviterer Jens Niklasson på en smagsrejse ind i spiritussens verden. Ud over en kold velkomstøl serveres der 5 forskellige slag spiritus så som whisky, vodka og gin. Under smagningen bliver I bl.a. guidet gennem hvad forskellen er på de forskellige slags spiritus I drikker, hvordan en destillatør kan trylle en sæk korn om til en flaske whisky samt hvor og hvordan det hele begyndte i Mellemøsten for over 1000 år siden.

Efterfølgende vil der være en hyggelig spiritusquiz - med spændende præmier til vinderne.

Jens Niklasson er tidligere destillatør og har udgivet bogen 'Ny dansk spiritus - håndværk, traditioner og nybrud'. I dag driver han import- og distributionsfirmaet Hidden Gem Spirits.