
Musik
Steen og Henning: "Hil den nye Messias - og fyr de vise mænd".
Pladeudgivelsesreception for Steen og Henning: "Hil den nye Messias - og fyr de vise mænd", Gateway Music, på Cafe Oskar, Mejlgade 49, 8000 Århus C fredag 29. august kl 17-18.
Steen Veigaard og Henning Fisker Langkjer har spillet sammen siden 1975, hvor de mødtes i "Søren Sidevinds Spillemænd". Senere har de spillet sammen i alle udgaverne af orkestret "Ram & Sjang", og de har siden 2000 ofte udgjort en trio sammen med Gudmund Auring, når det var politisk som "Ram & Sjang III" og når det var almindelig underholdning som "Gudmund, Henning og Steen", eller "Gudmund og gutterne". I dag spiller de også tit sammen med bl.a. Jacob Hogrebe i "Perletands Venner / Baggårdsmusikanterne".
De spiller rød musik + fredsmusik + suppe, steg og is + rock + viser + gårdsange + italiensk folkemusik + børnesange, men ikke ret godt billiard.
Som "Steen og Henning" optræder de med sange om Sø og Folk, og med gamle amerikanske og irske sange. Når de spiller italiensk folkemusik på mandolin og guitar kalder de sig "Duo Briganti".
Steen og Henning har også et repertoire med sange for børn og andre folk.
Søndage eftermiddag hænger de af og til ud med andre musikanter til "Irish Session" på Waxies, tæt ved åen i Århus.
Til julen 2022 udgav de - med Marinus, Jeppe, Frida og Mormor - singlen "Vente vente på juleaften". Til denne jul planlægger de at udgive en CD ”Nye gamle sange om sø og folk.”
Om ”Hil den nye Messias - og fyr de vise mænd”:
En række fremtrædende prædikanter i USAs bibelbælte siger det: ”Trump er den nye Messias”, og han er selv med på den. I sin indsættelsestale proklamerede han: “I was saved by God to make America great again!”.
Man kan så blot konstatere, at hvor den gamle Messias blev hyldet af de tre vise mænd, har den nye startet ud med i sin administration at fyre alle kloge folk.
Lokation
Café Oskar
Mejlgade 49
8000, Aarhus
Info
Musik
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Henning Fisker Langkjer
Tider
Arrangør
KFLM, KulturForeningenLevendeMusik, støttet af Cafe Oskar, Mejlgade 49, 8000 Århus C