
Gastro
Stepping Stone Tap TakeOver
i er stolte af at kunne byde velkommen til vores gode venner fra Stepping Stone Bryggeri, når de indtager 8 af vores haner til Tap Takeover her hos ÅBEN Aarhus.
Stepping Stone er ikke bare et af Danmarks stærkeste bryggerier – der blev kåret til Årets bryggeri i 2024 – de er også et stærkt socialt projekt med en mission, der går langt ud over gode øl.
Bryggeriet arbejder målrettet for at skabe værdige jobmuligheder for flygtninge i Danmark. I samarbejde med jobcentre tilbyder de fleksible og meningsfulde arbejdsforløb, hvor både arbejdstid, ansvar og udvikling tilpasses den enkelte. Gennem deres tilgang bliver bryggeriet et fællesskab, hvor personlige historier, drømme og idéer er med til at forme både arbejdsplads og produkt.
Hos Stepping Stone handler det ikke kun om at brygge fantastisk øl – det handler om at bygge broer. Bryggeriet fungerer som et springbræt til arbejdsmarkedet, og som et sted hvor passion, håndværk og socialt ansvar går hånd i hånd.
Kom forbi ÅBEN Aarhus den 29. august, smag på noget af det bedste dansk ølhåndværk har at byde på, og oplev hvordan en god øl også kan være en god historie.
Lokation
ÅBEN Aarhus
Rosensgade St, Th.
8000, Aarhus C
Info
Gastro
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis