
Musik
Swash x Hul
Hul er tilbage i M56;10-regi med en håndfuld spændende “rock”-artister, nøje kurateret til den kræsne men nysgerrige aarhusianer. I er hermed invitereret til en lørdag i Mølleparken, med alt fra britisk-smagende jangle-pop, over shoegaze inspireret hyperpop, til et stykke med ærligt, hårdslående Aarhus-rock!
Hul præsenterer Swash
Siden 2017 har Swash udviklet sig fra et eksperiment mellem to guitarister til et band på fire, der skaber musik, der både er støjende og melodisk. Med afsæt i amerikansk lo-fi indie rock, post punk og støjpop arbejder de på tværs af idéer og skriver sange, som finder deres egen form i et spændingsfelt mellem struktur og kaos.
Med fire EP’er bag sig – senest BEES fra april 2024 – og efter at have spillet med bands som Pile, Talk Show og Mannequin Pussy, er Swash et band, der indtager scenen med DIY-mentalitetens rå nerve og slacker-attitudens afslappede charme. Deres sange stræber ikke efter perfektion, men efter det uventede øjeblik, hvor støj og melodi støder sammen, og energien bliver til noget større – noget, der føles både tilfældigt og fyldt med omtanke.
Lokation
Mølleparken
Møllegade 1
8000, Aarhus C
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis