
Byrum
The Cleaners
THE CLEANERS - FORESTILLING & WALKABOUT
Med THE CLEANERS sætter Teater Papirhud fokus på klimaet med komisk, inddragende og improvisatorisk maskegadeteater.. Det sker i en todeling med en forestilling og walkabout rundt i Byparken.
FORESTILILINGEN
TP Cleaning parkerer rengøringsvognen og stiller skarpt på hvor svært det kan være at gøre det ypperste for at passe på kloden. De to karakterer Svend & Kevin tager ud for at rengøre og rydde op. Med sig har de en transportabel vogn med de remedier, de skal bruge til at udføre arbejdet. De gør det beskidte arbejde , men også det nødvendige. Mon det kan lykkes og redde klimaet ?.
Maskeforestillingen sætter fokus på et højaktuelt emne, nemlig klimaet. Det gør den med fokus på samfundssind og bæredygtighed. Det giver stof til eftertanke, dog ikke med en løftet pegefinger, men mere et skævt og komisk billede på hvordan vi som mennesker forholder os til det. Og hvor svært det til tider er, at være 100% perfekt til at gøre det ypperste for at passe på kloden.
Ide & Iscenesættelse: Teater Papirhud v. Søren Madsen & Torben Jørgensen
Skuespillere: Julius Rechnagel Skovgaard & Torben Jørgensen
Masker & Afvikling: Søren Madsen
Varighed: 45 min.
WALKABOUT:
Imellem forestillingerne vil flere ansatte dukke op, og sammen vil de rengøre alt og alle i Byparken med publikumsinvolverende improvisation.
Skuespillere: Julius Rechnagel Skovgaard, Torben Jørgensen, Nanna Pedersen, Peter Kryger, Christina Holm Nielsen
Varighed: 60 min.
THE CLEANERS ER STØTTET AF DATS - Dansk Amatør Teater Samvirke
Teater Papirhud er en vækstlagsteatergruppe fra Aarhus med fokus på masker, improvisation og gadeteater, under ledelse af Søren Madsen & Torben Jørgensen
Lokation
Byparken
Vester Allé 3
8000, Aarhus
Info
Byrum
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis