Kunst

Tour de Busboble

Køb billet

Tag med på Tour de Busboble og oplev de mange kunstværker, som pryder busboblerne på udvalgte stoppesteder rundt omkring i Aarhus Kommune. 

Midttrafik, Aarhus Festuge og Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, inviterer på guidet bustur i Festugen. På turen præsenterer en guide tankerne bag værkerne, som alle er malet på Poul Cadovius' design ikon 'champignonen', i dag bedre kendt under kælenavnet busbobler.   

Turen starter og slutter på Aarhus Rutebilstation, og der er plads til 30 passagerer på hver tur. Der er to afgange om dagen i perioden 30. august - 6. september i Festugen. De to afgange tilbyder muligheden for at besøge udvalgte kunstværker i hhv. den sydlige eller nordlige del af kommunen. På turen fortæller guider eller kunstnerne selv om kunstværkerne.