Kunst

Tråde mellem os - byg et fælles kunstværk om forbundethed, dialog og demokrati

Hvordan kan vi tale sammen på nye måder – uden at det bliver til debat? Midt i byen indtager TankeStrøm tipien og inspireret af gamle markedspladser og speaker’s corners inviteres du ind i et levende samtaleværksted, hvor nysgerrighed, refleksion og dialog er i centrum.

Med et fælles kunstværk vil vi undersøge og udfordre vores forestillinger om den demokratiske virkelighed og den forbundethed, vi alle er en del af – selv når den er svær at få øje på. Ingen skal vinde, men alle må undre sig. Sammen skaber vi et rum, hvor tråde forbindes, nye stemmer kan høres, og hvor samtalen bliver et sted, vi mødes som mennesker.