Byrum

Upcycling workshop & åbent værksted - Giv nyt liv til brugte ting, og bliv inspireret til at tænke cirkulært!

Tirsdag den 2. september kl. 11.30-15.30 forvandler Domen sig til et pulserende, kreativt åbent værksted fyldt med idéer, genbrugsglæde og praktiske tips.

Du kan bl.a. gå på opdagelse i en række små workshops, hvor du kan lære nye teknikker og hente inspiration til dine egne projekter.

Skejby Rangers fremviser hvordan brugte møbler får nyt liv gennem ompolstring og upcycling – og samtidig få inspiration til, hvordan du selv kan forvandle den stol eller det bord, du har stående derhjemme.

Røde Kors inviterer til en hyggelig syworkshop ”Fra Kluns til Klud”, hvor du kan omdanne brugt tøj, der er i for dårlig stand til at kunne sælges, til en klud, som du kan tage med hjem. Pssst… vi har hørt, at de også opsætter en pop-up-butik i Domen med salg af genbrugstøj.

Repair Festival rykker ud med deres mobile reparationsværksted. Medbring din defekte elektronik og få hjælp til reparation, prøv reparations-quiz eller udfordre dine venner i en reparations-duel.

Øens Madhus giver konkrete tips og tricks til, hvordan du kan mindske madspild i hverdagen – og selvfølgelig smage på lækre prøver undervejs.

Det hele er gratis, kræver ingen tilmelding og er åbent for alle interesserede – uanset om du vil prøve kræfter med en workshop, kigge med fra sidelinjen eller bare samle gode idéer til fremtidige projekter.

Kig forbi og fyld rygsækken med inspiration, praktiske redskaber og masser af cirkulær energi til selv at gå i gang!