
Vocal Lines traditionsrige festugekoncert afholdes i år i Christianskirken. Koncerten har fået titlen ”Playing for Time” efter Peter Gabriels smukke sang af samme navn.
Temaet dækker over, at det er på høje tid vi gør noget alvorligt for klimaet og samtidig fokuserer på de voldsomme politiske udfordringer, verden står overfor i dag. Vi kan ikke blive ved med at udskyde det. En del af programmet kommenterer på dette tema, men der vil også være genhør med nogle af Vocal Lines mest elskede sange.
Det bliver den sidste festugekoncert med Jens Johansen som chefdirigent – han trækker sig og giver plads til nye kræfter efter korets 35-års jubilæum i januar 2026.
I næsten 35 år har Vocal Line og Jens Johansen ført an i udviklingen og oplevelsen af rytmisk kormusik. Den konstante søgen efter nye udtryksformer sørger for, at det prisvindende kor med dirigent Jens Johansen i spidsen altid er i udvikling. Vocal Line er nysgerrigt eksperimenterende og insisterer kompromisløst på at udfordre publikums sanser og forventninger til kormusik.
Når Vocal Line giver festugekoncert i Christianskirken er du garanteret et overflødighedshorn af store klange og stemningsfuld vellyd. Koret begejstrer både det trofaste publikum og dem, som aldrig før har hørt en korkoncert. Den skarpe præcision og det musikalske nærvær er ikke til at tage fejl af.
Med andre ord: Ingen lyder helt som Vocal Line!
Lokation
Christianskirken
Frederikshaldsgade 15
8200, Aarhus N
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Kr. 210,00
Studerende: Kr. 130,00
Kan købes online
Foto: Rolf Meldgaard