
Musik
DJM@Aarhus Festuge 2025
Igen i år er Det Jyske Musikkonservatorium markant tilstede i den første weekend ved Aarhus Festuge. Fra lørdag middag til først på aftenen kan publikum opleve i alt syv forskellige bands med en række super talentfulde unge musikere inden for en bred vifte af genrer, fra elektronisk musik over jazz til pop og rock og alt muligt derimellem. Søndag eftermiddag byder konservatoriet på international jazz på højt niveau med studerende fra den fællesnordiske masteruddannelse i jazz, Nomazz.
Lørdag afholdes koncerterne udendørs i Byparken, mellem Musikhuset og Rådhuset, søndag indendørs i Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus. Der er gratis adgang begge dage.
Program lørdag
Konferencier: Birk Breinholdt
12.00: Methea
Methea skaber musik i et spændende krydsfelt mellem groovy neo-soul, følsom singer-songwriter og hårdtslående pop. Her kan det længselsfulde, fandenivoldske og uovervindelige sameksistere.
13.15: Wanderless
Wanderless er en frisk nystartet kvartet med vibrafonisten og komponisten Jeppe Hauberg i spidsen. Kvartetten består af en unik sammensætning af vibrafon, klaver, kontrabas og trommer og fire konservatoriestuderende musikere.
14.30: Gloria Diana Maria
Gloria blander neo-soul, R&B og elektroniske elementer med en varm og intim vibe, der er skabt til live performances.
15.45: Billedstormer
Billedstormer er et dugfriskt projekt, der byder på en sælsom blanding af inderlige melodier og dunkel harmonik. Genremæssigt ligger det i spændingsfeltet mellem rock og jazz. Ud af denne musikalske jord vokser et naturromantisk tekstunivers fuld af længsel, der ikke viger tilbage for melankoli.
1700: IIVAN
IIVAN er en 22-årige sanselige sangskriver med rødder på den fynske prærie. Siden barndommen har han følt sig mere hjemme på en scene end i det sociale samvær. Med en livlig fantasi og et følsomt sind havde han svært ved at finde plads i den konforme folkeskole – musikken blev hurtigt det naturlige frirum.
18.15: TBA
19.30: TBA
Lokation
Byparken
Vester Allé 3
8000, Aarhus
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Tider
Arrangør
Det Jyske Musikkonservatorium, støttet af Aarhus Festuge og Musikhuset Aarhus