Byrum

GARNfællesskab & projekttaske workshop

Popup GARNfællesskab & -projekttaskeworkshop faciliteret af @faelles_garn Popup GARNfællesskabet i Ridehuset i forbindelse med Aarhus Festuge, er et uformelt GARNfællesskab for alle, med fokus på fællesskab, restegarn og det personlige værtskab.

Til popup GARNfællesskabet i Ridehuset, tager Anja Storkholm fra @faelles_garn imod dig og viser dig vej ind i fællesskabet. Der er plads til både unge og ældre, nybegyndere og garvede nørklere – alle, der har lyst til at skabe med hænderne og være en del af et popup fællesskab i Ridehuset i Aarhus Festuge.

Popup Garnfællesskabet er et bæredygtigt, håndgribelig og socialt fællesskab, hvor du kan kigge forbi med dit eget garnprojekt på pindene/ hæklenålen eller få inspiration til at starte på en lille restegarns projekttaske. Du skal kigge forbi Popup GARNfællesskabet Hvis du nyder det kreative åndehul i hverdagen og har lyst til at møde andre, der også er vilde med garn. Hvis du gerne vil strikke bæredygtigt og få indblik i at strikke med rester. Hvis du mærke glæden ved at skabe noget hver for sig, i et inspirerende fællesskab.

Der vil være restegarn til rådighed, men hvis du har noget garn, du vil give til fællesskabet, er du velkommen til at tage det med. Ta også gerne dit igangværende garnprojekt med. Til restegarns projekttaske workshoppen skal du medbringe: •Rundpind nr.5 •Restegarn, hvis du har noget Mød @faelles_garn Anja koordinerer & faciliterer GARNevents, GARNfællesskaber og workshops i Aarhus, med fokus på det personlige værtskab og teorien bag craft psykologi, hvor nogle af buzzordene er flow, fællesskab & trivsel. Anja har taget den certificerede uddannelse i craft psykologi v. forsker og psykolog Anne Kirketerp. Du kan se de kommende GARNfællesskaber og -events på @faelles_garn på Instagram og FB gruppen GARNevents i Aarhus- Faelles_garn