Gastro

Hotdog DM

Køb billet

Sæt tænderne i Danmarks bedste hotdogs! 

Velkommen til Danmarks vildeste opvisning af gastronomisk kreativitet! 14 af landets mest iderige restauranter kæmper om at servere den bedste nyfortolkning af nationalklassikeren for et kræsent dommerpanel af kokke, slagtermestre, madanmeldere og pølse-entusiaster. 

Sådan får du fingre i Danmarks bedste hotdogs

Sørg for at have billet til Food Festival søndag den 7. september!

Under konkurrencen kan hotdogs KUN betales med hotdog-billetter.

Hotdog-billetter bestiller du online eller køber på festivalpladsen i ”Iværksætteriet”.

75 kr. = 1 hotdog-billet = 1 hotdog.

 Årets velgørende formål: Skolegang og mad til børn i nød.  

Mange syriske børn vokser op i flygtningelejre uden adgang til skole, mad eller tryghed. Derfor går hele salget fra Hotdog DM i år til organisationen 5 Skoler, som driver 16 skoler tæt på grænsen til Syrien. Her får børnene undervisning, omsorg og et dagligt måltid – fordi ingen børn bør vokse op uden en barndom.

Hele omsætningen fra salg af hotdogs ved Hotdog DM går til dette arbejde.

Om Hotdog DM

Hotdog DM er din genvej til at nyde gastronomi på højt niveau og få indblik i de principper og overvejelser, der ligger bag, når landets mest kreative kokke komponerer en ny ret.

Vi hylder den gode smag med et brag af en fest, og håber publikum går hjem med lyst til at opleve mere af det gastronomiske Danmark og mod på selv at give hotdoggen og andre hverdagsklassikere et kreativt tvist.