
Kan man grine af krig?
Med en dødbringende arsenal af sort humor og livlige sange inviterer de ikoniske kabaretgrupper Dakh Daughters og The Tiger Lillies publikum til at grine af det groteske i verden i det musikalske show 'Stupid Life'.
I en tid præget af krig og ondskab mener begge grupper, at det er fejt at vende ryggen til det ubehagelige. I stedet opfordrer de til at grine af det absurde i livet – en filosofi, der udgør kernen i 'Stupid Life'.
Forestillingen, som er stærkt visuel og følelsesmæssigt opløftende, undersøger temaer som frihed og demokrati, mens scenen er fyldt med grænsesøgende performance og galgenhumor. Tre år efter den russiske invasion af Ukraine er krigen stadig højaktuel, og 'Stupid Life' bliver et redskab til at bearbejde den meningsløse vold, der ryster vores verden.
Satire og komik har historisk spillet en vigtig rolle i at sætte fokus på ondskab og krig. 'Stupid Life' fortsætter denne tradition og sender et stærkt budskab: Bliv ved med at leve og le, selv når ondskaben synes at vinde.
Forestillingen bliver spillet på ukrainsk, engelsk, tysk og fransk med undertekster på engelsk.
Støttet af Statens Kunstfond.

Dakh Daughters
Dakh Daughters er en internationalt anerkendt ukrainsk freak-kabaret, grundlagt i 2012 i Kyiv. Gruppen består af syv musikalske kvinder og har siden krigen i Ukraine haft base i Frankrig. De blander post-folk og varieté på op til fem sprog og er en markant aktør i ukrainsk musik- og scenekunst.
Forestillingen er instrueret af Vlad Troitsskyi – ukrainsk teaterinstruktør, professor og manuskriptforfatter – der også står bag det uafhængige Dakh Theatre og GogolFest, to centrale platforme for teater, musik og samtidskunst i Ukraine.

Om The Tiger Lillies
The Tiger Lillies er en britisk kulttrio, der i over 30 år har markeret sig på den internationale avantgarde-scene med deres mørke, groteske og punkede kabaretstil. Deres unikke æstetik blander elementer fra Kurt Weill, fransk chanson, opera og mimik – inspireret af en prostitueret ved navn Lily fra London.
Gruppen optræder over 200 gange om året og har ofte besøgt Danmark. I 2012 blev de Reumert-nomineret for samarbejdet med Teater Republique på The Tiger Lillies perform Hamlet, og i 2005 optrådte de under Aarhus Festuge med en kabaret baseret på H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne.
Lokation
Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000, Aarhus C
Info
Scene
Egnet for kørestolsbrugere
Kr. 205,00
Kan købes online