
Musik
100barZ præsenterer chrome! Skomager & Dannjoo
Danjoo, Skomager og Chrome! er tre markante navne på den nye danske hiphopscene og en del af kollektivet 100barZ, hvor de er med til at skubbe til genrens rammer gennem hver deres unikke udtryk.
Danjoo har med sit mixtape Modern(e) Trap markeret sig med en trappet lyd og et stærkt, personligt univers, der balancerer moderne produktioner med autenticitet og klare ambitioner.
Skomager, rapper fra Fyn, er kendt for sin energiske rage rap-stil, tunge beats og kontrasten mellem satiriske tekster og sårbare kærlighedstemaer. Med udgivelser som Kærlighed+Kaos og Tungsindet samt samarbejdsalbummet USL2 med Chrome! har han opbygget et ry som en kompromisløs og nærværende artist.
Chrome! har på få år skabt et stærkt bagkatalog og gjort sig bemærket med en eksperimenterende og melankolsk lyd, og er aktuelt med albummet Tvilling samt EP’en 55punk. Sammen repræsenterer de en ny generation i dansk hiphop, hvor kreativ frihed, ærlighed og nytænkning er i centrum.
Arrangementet er 18+ medmindre man er ifølge med en voksen.
Samtykke til cookies
YouTube bruger Marketing Cookies...
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis