
Musik
Aarhus Swingband
Aarhus Swingband elsker swing! Men også rumba, pop, cha cha cha, vals, samba og alt den gode musik, der er midt imellem.
Aarhus Swingband spiller numre, der er lige til at blive glad i låget af. Noget, du kan danse til. Magiske melodier, der har hærget hitlisterne og stammer bl.a. fra de seneste 100 års musicals og spillefilm. Aarhus Swingband spiller med hjertet, så det går lige i hjertet.
Aarhus Swingband startede hos Jysk Telefon i 1982 med 6-8 musikere, men siden er de vokset til vor nuværende besætning på ca. 20 glade musikanter.
Repertoiret spænder bredt, fra swingklassikere der blev gjort kendt af de store orkesterledere Count Basie, Duke Ellington og Glenn Miller over dansktop til dansemusik i et hav af forskellige dansearter som vals, cha cha cha, quickstep, rumba, samba, tango, jive.
I forbindelse med arrangementet kan der bestilles frokostplatter.
Spisende gæster har fortrinsret til siddepladser.
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis