Kunst

As Slow as Possible

As Slow as Possible – en hyldest til langsommeligheden  

As Slow as Possiblevarer 639 år i Tyskland, hvor der kan gå flere år mellem toneskift.  Under Festugen kan du opleve det på seks timer  

Forestil dig et musikværk, der er komponeret til at vare så længe som overhovedet muligt. Et værk, hvor langsommeligheden hyldes og udforskes. En langsomhed, som vi i vores hverdag måske ville have godt af at lade os inspirere af.  

I Halberstadt Domkirke i Tyskland opføres John Cages musikstykke As Slow as Possible. Ved Festugens begyndelse har værket været i gang i knap 25 år, men forventes samlet set at vare 639 år, altså indtil år 2640!

Du behøver dog ikke vente i mere end to år på det næste toneskifte i Vor Frue Kirkes Klosterkirke, hvor As Slow as Possible opføres under Aarhus Festuge. I syv dage spiller en orgamat på kirkens orgel over seks timer. Hvor længe der går mellem hvert toneskifte, afslører vi dog ikke. Det må du selv møde op og opleve, mens du lader tålmodigheden råde i denne komprimerede version af verdens længste musikstykke.  

En udforskning af langsommelighed 

As Slow as Possible blev komponeret til orgel i 1987, men findes også i en ældre version for klaver. Værket er blevet fortolket ad flere omgange i udforskningen af den længst mulige spilletid – inden for både menneskelig og ikke-menneskelig formåen.  

Nu slutter Aarhus Festuge og Vor Frue Kirkes Klosterkirke sig til rækken af udforskere med en seks timer lang musikperformance her opført af en orgamat. Når værket sættes i gang den 28. august kl. 10.00, afsluttes det samme dag kl. 16.00.  

Du kan opleve værket den 28., 29. og 31. august samt den 1., 2., 3. og 4. september. Hver dag begynder opførelsen kl. 10.00 og afsluttes kl. 16.00.  

As Slow as Possible er en del af Festugens serie Rum der Forkynder, hvor du inviteres til musikalske udforskninger af byens kirke- og forkyndelsesrum. 

As Slow As Possible er muliggjort i samarbejde med Vor Frue Kirke