
Kom til Barselskor & Rytmik på Dokk1, når Den Kreative Skole Aarhus inviterer babyer, tumlinge og deres voksne til en hyggelig formiddag med sang, musik og fællesskab.
Arrangementet er for barslende forældre, bedsteforældre, børnepassere og andre voksne med små børn. Vores underviser giver en smagsprøve på både rytmik og barselskor.
Vi begynder med en lille rytmiktime med leg, bevægelse, spil og sang for børn og voksne sammen. Efter en kort pause fortsætter vi med en dejlig omgang korsang.
Program
10.00–10.30: Rytmik
10.30–10.45: Kort pause
10.45–11.45: Barselskor
I barselskoret kan du tage din baby eller tumling med og synge sammen med andre voksne. Her er plads til både nybagte forældre, bedsteforældre og børnepassere.
Barselskoret er for alle uanset om du har sunget i kor i mange år eller mest synger i badet. Det vigtigste er glæden ved at synge sammen i en hyggelig og uformel atmosfære med plads til amning, bleskift, lidt uro og alt det andet, der følger med livet med små børn.
Vi synger både ældre og nyere popsange, sange fra Højskolesangbogen, en børnesang i ny og næ og måske et par lette flerstemmige satser – alt efter stemningen på holdet.
Info
Børn
Egnet for kørestolsbrugere
Pris pr. voksen (Børn gratis): Kr. 80,00
Kan købes online