
Ord
Bjoko x SABS: En samtale om Balkanmusik i Danmark
Hvordan kan musikken og energien fra det solrige Balkan leve i kolde, grå Danmark? Det er det centrale spørgsmål i denne samtale med to af den danske balkanmusiks veteraner, Bjonko, og kulturformidler, SABS.
I løbet af halvanden time vil vi tale om de generelle musikalske traditioner, mange forbinder med Balkan, om genrens danske udtryk – og om man overhovedet kan kalde det en "genre". Omdrejningspunktet er gæsternes personlige erfaringer med at lave musik, der kommer fra en anden kultur end den danske og præsentere og dyrke den.
SABS har i mere end 16 år udforsket og formidlet musik fra den globale undergrund med et særligt fokus på Balkan og roots-hybrid musik. Med oprindelse i Bosnien-Hercegovina har hun en personlig forbindelse til regionens musikalske arv, men hendes tilgang går langt ud over de traditionelle forestillinger om Balkanmusik.
Bjonko Stosic er født og opvokset i København, men kommer fra en familie af musikere fra byen Bitola i Makedonien. I 25 år har Bjonko udviklet og leveret vilde og heftige Balkan Beats på klarinet og saxofon til den skandinaviske musikscene, en hybrid, som kombinerer den traditionelle folkemusik fra Balkan med nutidens mainstream-genrer.
Samtalen er modereret af Aarhus Volumes egen Søren Gad Hvas, der er kandidatstuderende i religionsvidenskab.
Info
Ord
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis