
Brahms – Ein Deutsches Requiem
Brahms' udødelige Requiem i version for kor, solister og flygel - et værk, der frigør sig fra den katolske messes liturgi og henvender sig til de efterladte, de angste, de sørgende. Som førstesatsen indledes: “Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”.
Det er et inderligt og personligt værk, der samtidig formidler almenmenneskelige erfaringer om mørke – og håb. Brahms' egen version for klaver, i stedet for orkester, bidrager med en særlig intimitet til den udødelige musik.
Til lejligheden er Concert Clemens’ besætning udvidet med unge sangtalenter og tidligere medlemmer af ensemblet.
Vel mødt i den smukke Skt. Lukas Kirke i Aarhus.
Medvirkende:
Vokalgruppen Concert Clemens
Sine Bundgaard, sopran
Jens Søndergaard, baryton
Søren Rastogi, flygel
Martin Qvist Hansen, flygel
Carsten Seyer-Hansen, dirigent
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Kr. 150,00
Studerende / unge u. 25 år: Kr. 75,00
Kan købes online og ved indgangen
Foto: Thomas Dohn