
Kunst
Co-Crochet på TESE <3
Co-Crochet er et farvestrålende og hyper taktilt deltager-involverende kunstprojekt af scenograf og
tekstilkunstner Caroline Bang. Det foregår som en åben workshop, hvor deltagere inviteres til at medbringe et
stykke tekstil, de ikke længere bruger. De lærer at klippe tekstilerne til stofgarn, og “kæmpe hækler” det med
fingrene som hæklenåle ind i det store samskabte værk af genbrugstekstiler. Undervejs udfolder sig en
samtale om tekstilernes liv, og de minder, vi knytter til dem.
Alle aldre er velkomne, og der kræves ingen erfaring med hækling eller håndarbejde. Mindre børn skal dog
være ifølge med en voksen. Deltagelse i Co-Crochet tager ca. en time, men man kan tilpasse det til sit eget
tempo og fordybelse inden for workshoppens åbningstid. Når der ikke er workshop, kan værket opleves som
tekstil installation i galleri TESE.
Co-Crochet har tidligere været afholdt i Belgien, Norge og Sverige - og under Festugen kommer det til Aarhus!
Info
Kunst
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis