Bevægelse

Danseteltet: Choreology & Salsation med Sofie og Malou

Kom og dans med, når Sofie og Malou inviterer til to energifyldte timer i Danseteltet: én time med CHOREOLOGY by Salsation® og én time med SALSATION®.

Vi starter med Choreology, hvor du får lov til at dykke ned i koreografi, udtryk og fede moves inspireret af commercial urban dance. Her lærer vi trinene stille og roligt, step by step, så du kan mærke musikken, finde rytmen og føle dig som en del af dansen – uanset om du har danset i mange år eller aldrig har stået på et dansegulv før.

Derefter skruer vi op for energien med Salsation: en time, hvor funktionel træning, musikalitet og bevægelsesglæde smelter sammen. Salsation handler ikke om at gøre det perfekt, men om at mærke musikken, bruge kroppen og lade bevægelserne få udtryk, attitude og glæde.

Eventet er åbent for alle – du behøver hverken danseerfaring eller kendskab til Salsation eller Choreology. Sofie og Malou guider dig trygt igennem, så du kan være med på dit eget niveau.

Tag behageligt tøj på, medbring vand og kom klar til sved, smil, fællesskab og masser af danseglæde i Danseteltet.

Sofie Olsen er SALSATION® Elite Trainer og CHOREOLOGY-instruktør fra Odense med baggrund i bl.a. hiphop, dancehall og modern dance. Hun forelskede sig i SALSATION® i 2020 og har siden undervist i begge programmer.

Malou er SALSATION® Elite Instructor og CHOREOLOGY-instruktør baseret i Aarhus og fejrer i år 10 år med SALSATION®. For hende handler dans om musikken, fællesskabet og magien i at udtrykke sig sammen med andre.

Samtykke til cookies

YouTube bruger Marketing Cookies...