Musik

DELIMA + Support: Grau

Køb billet

DELIMA er et nyopstartet projekt bestående af erfarne musikere i det aarhusianske musikmiljø. Trioen blev dannet i 2024 og spiller en kombination af klassisk guitarrock og post-punk tilsat elementer af det atmosfæriske og eksperimenterende fra filmmusik og post-rock.

Bandet trækker dig ind i et univers af hårdtslående trommer, svævende synth-toner og ørkenbelagte guitartoner akkompagneret af en dyb, ildevarslende vokal.

Efter knap to år i øvelokalet, er DELIMA endelig klar til at præsentere deres musik for offentligheden. Bandet var forbi Magnus Vad hos Feedback Studiet i starten af året, og til sommer 2026 er de klar med udgivelsen af deres første EP Screens. DELIMA er derfor sultne efter at indtage landets scener som følge af udgivelsen.

+ Support: Grau

Bandets lyd bevæger sig mellem det kompromisløst hurtige og det tunge, atmosfæriske udtryk fra doom med tydelige Indie-elementer i både melodi og stemning. Musikken er både intens, konfronterende og dvælende, og skaber et spændingsfelt mellem aggression og eftertænksomhed. Teksterne kredser bl.a. om menneskets egoisme, ulykkelig kærlighed og indre kampe.