Andet

Det Elektriske Telt

I Aarhus Festuges sidste fire dage slår KUL dørene op for Det Elektriske Telt, hvor lys, lyd og rum danner rammen for sociale og kulturelle oplevelser. Her inviteres du til at indtage “rummet i rummet”.

Der er fri entré. Kom som du er, bliv så længe du har lyst. Tag en ven med – eller mød en ny.

Under teltstængerne skaber vi sammen en ny festugetradition, hvor det velkendte får ny form i elektriske vibes. Det Elektriske Telt er en midlertidig festivalinstallation – et eksperiment og et mødested i Aarhus’ nye bydel på Sydhavnen.

Dagene byder på et spænd mellem hang-out, udstilling, lys, lyd, performance m.m. i uformel stemning.

Det Elektriske Telt finder sted på KUL – et nyt venue på Sydhavnen, for enden af Kulbroen. Torsdag d. 3. september kl. 16-17 afholdes den officielle åbning af KUL og herefter erklæres Det Elektriske Telt for åbent. Receptionen er åben for alle som har lyst til at kigge forbi, opleve stedet og være med, når vi åbner dørene til et nyt hus, der fremover skal danne ramme om events, kultur og kreative fællesskaber.