Musik

Dreamers’ Circus

Ny nordisk magi i verdensklasse 

Oplev Dreamers’ Circus – en af Nordens mest nyskabende trioer, hvor folkemusik, klassisk og jazz smelter sammen i et virtuost, nysgerrigt og legende lydunivers. Siden 2009 har de tryllebundet publikum verden over med deres energiske, melodiske og nutidige fortolkning af nordiske rødder. 

Med Nikolaj Busk, Rune Tonsgaard Sørensen og Ale Carr på scenen mødes imponerende teknisk kunnen og smittende spilleglæde i en koncert fuld af nærvær og fantasi. 

Som internationale favoritter og musikalske ambassadører for den nye nordiske lyd, inviterer Dreamers’ Circus os ind i en sanselig oplevelse, du ikke vil gå glip af.