Ord

Artist talk: Elegier over jorden med Katinka Fogh Vindelev og Marie Topp

Elegier over jorden – artist talk

Mød komponist Katinka Fogh Vindelev og koreograf Marie Topp til en artist talk på KØN, hvor de tager publikum med ind i tankerne og tematikkerne bag det musikdramatiske værk elegier over jorden.

Samtalen kredser om værkets forbindelser mellem klagesang, fødselsarbejde og naturens regenerative kredsløb – og om, hvordan stemme, krop og kollektive praksisser kan åbne for nye relationer til og håb for jordens fremtid.

Undervejs får publikum små musikalske uddrag fra elegier over jorden, som kan opleves i sin helhed den 4. og 5. september på Godsbanen.

Artist talken er arrangeret i samarbejde mellem KØN, Aarhus Festuge og Kind Of Opera.

Praktisk information

Tid: Lørdag 5. september kl. 11.00–12.00
Sted: Byrådssalen på KØN, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis, når entréen til museet er betalt
Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig. Der er begrænsede pladser, så kom gerne i god tid.