
Bevægelse
Femme jazz med Tropica Dance Studio
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende og energifyldt intro til Femme Jazz på begynder/letøvet niveau! Tag en veninde med og gør det til en hyggelig stund sammen.
På denne workshop får du en smagsprøve på moderne jazzdans kombineret med femme-inspirerede bevægelser, feminin performance og musikalitet. Vi arbejder med flydende bevægelser, elegante linjer og koreografi, der giver dig mulighed for at udforske dit personlige udtryk på en legende og selvsikker måde.
Musikken spænder bredt – fra soul-klassikere og musicalhits til moderne popballader og bløde popsange – og skaber den perfekte stemning for timens koreografier.
Femme Jazz er for voksne i alle aldre. Workshoppen er begyndervenlig, og du behøver ikke tidligere danseerfaring for at være med. Måske har du danset jazz eller showdance før, eller måske har du bare altid haft lyst til at prøve en feminin og flowy moderne danseform, hvor udtryk og musikalitet er i centrum.
Info
Bevægelse
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis