Ord

Fremtidens Energifællesskaber

Hvem ejer energien? - og hvad med vindmøller på Aarhus Havn?

Hvad er et energifællesskab egentlig – og kunne det være relevant der, hvor du bor? Flere og flere taler om energifællesskaber, lokal energi og fælles løsninger i boligområder, landsbyer og lokalsamfund.

Men hvad betyder det i praksis – og hvordan kommer man i gang? 

Hvad er et energifællesskab overhovedet – og hvordan skaber det mere indflydelse og fællesskab? - og hvornår giver det mening at organisere energi lokalt?

Det kan du blive klogere på søndag d. 30. August, når foreningen VedvarendeEnergi, holder åbent arrangement om energifællesskaber og lokalt medejerskab.

Arrangementet tager udgangspunkt i den nye rapport “Når borgerne ejer omstillingen – modeller for lokalt medejerskab”, som samler konkrete erfaringer og cases fra lokale energiprojekter i Danmark.

Du får en jordnær introduktion til, hvordan energi kan organiseres lokalt – uden at det bliver alt for teknisk eller juridisk. Der er ingen dumme spørgsmål, og du behøver ikke vide noget på forhånd. Aarangementet er gratis og for alle, der er nysgerrige på fremtidens lokale energi.

Arrangementet er en del Cirkulære Dage på Pier 2 under Aarhus Festuges programspor Jordnær fremtid.